Op mega tidligt for at tage bilen ind til Arona, hvor der er togforbindelse til Milano. Det er gratis at parkere her og toget tager kun 1 time ind til Milano Centrale som jeg husker fra mine Interrail ture med Torben tilbage i startfirserne.
Vi havde en booking til Milanos domkirke, “Doumo”, kl. 9.30 og man skal være der til tiden for at komme ind, men eftersom vi ville ankomme til Milano Centrale kl. 8.34 havde jeg vurderet at vi havde masser af tid til at komme derover.
Boy – was I wrong!
Vi var forsinkede med toget ind til Milano som først ankom kl. 8.50 og så skulle vi tisse.. At finde et toilet på Milano Centrale (der er verdens største banegård), er ikke nemt. Det lykkedes og så var de ellers om at finde Metroen og drøne over til “Doumo”.
Jeg havde købt “Daypass” som lå i en app. Det fungerede ved at man scanner en QR-kode når man går ind og scanner igen når man går ud. Jeg kan afsløre at det IKKE virker.. så her blev man også lige lidt forsinket. Vi stressede igennem og nåede frem til den rigtige indgang 2 minutter før og kom ind 🙂 Pyh-ha..
Hvis man ikke svedte efter turen til “Doumo” så sprang sveden frem efter indgangen hvor vi blev lukket direkte ind på en trappe der ledte op til tagterrassen, som jeg havde set meget frem til at se. Forpustede og svedige nåede vi toppen, som var virkelig flot.
Det begyndte at regne så alle ville ned igen og efter en rask nedgang kom vi ind i selve kirken, hvor Carla var bekymret for om hun kunne gå rundt med bare skuldre og i shorts. Hun fik Dittes regnjakke rundt om livet og en jakke over skuldrene – så fik vi lov.
Flot og interessant..
Efter besøget her gik vi ud af kirken. Vi var kun lige kommet ud da det begyndte at stor-regne og heftige vindstød blæste pavillioner og skilte rundt. Vi stod lige uden for indgangen til “Vittorio Emanuelle” indkøbscenteret så her gik vi ind i læ sammen med alle andre uden for Doumoen.
Vi fandt en kafe og fik lige forfriskninger inden vi gik videre til “Museo Nove Centure” (checkes), hvor vi så moderne italiensk kunst.
Herefter med Metroen ud til “Navigli” området, der er et område der er meget mere upoleret og autentisk. Her gik vi langs kanaler og nød miljøet inden vi fandt en restaurant og spiste frokost.
Så ville vi alle hjem og vi tog Metroen retur til Centrale og hoppede på et tog til Arona. Tog bilen og købte lidt mad ind og drønede hjem til lejligheden hvor vi alle sammen tog en lur inden vi spiste aftensmad.