Site Overlay

Sidste dage i Harzen

Vi boede ret så lækkert i en lejlighed på City Appartments i Goslar. Det fede ved at bo i egen lejlighed er jo at man selv kan lave mad og vi lavede selv morgenmad begge dage. Det var rigtigt fed fordi vi så kunne fejre Ditte i fred og ro og hygge os der.

Vi var på udflugt til “Teufelsmauer”, en klippeformation, der midt ude i landskabet rejser sig og ligner noget man ellers kun ser i Arizona i USA.

Så kørte vi til “Harzdrelin”, som ligger ved en stor dæmning, jeg så tilbage i start firserne. Dengang var der kun en dæmning, men nu er det lavet om til at actionpakket adventureland. Her er bygget en hængebro, som var den vi ville gå over, lavet Zip-line og bygget et tårn som man både kan gå op i og se fra toppen, men også gå ned af kun ophængt i en line. Glemte jeg noget? Nå, ja man kan selvfølgelig også bungy-jumpe fra hængebroen.

Midt i al hurlumhejet har de så placeret en ret så lækker bod der sælger Currywurst og mængder af pommesfrittes.

Vi ankom lidt efter frokost og der var ganske mange mennesker, så da vi opdagede at der var kø til hængebroen, gad vi ikke rigtigt stå i kø. Ditte var overraskende nok ret interesseret i at prøve Zip-line men alle ture den dag var udsolgt. Man skal booke i god tid.

Det var en ret fin oplevelse, men man skal vide hvad man går ind til.

Forinden havde vi været en tur i Quidlinburg, som jeg havde hørt var en meget fin by. Den overraskede positivt med en meget autentisk stemning og nænsomt og flotte restaurerede huse. Det var virkelig smukt.

Næsten helt Wes Andersonsk

Så gad Carla ikke rigtigt mere og vi returnerede til Goslar hvor vi gik ud og spiste fødselsdagsmiddag på en asiatisk restaurant hvor vi alle sammen kunne finde noget vi ville spise.

Tilbage i lejligheden hvor vi slappede af efter en rigtig god dag.

Igår stod den på hjemrejse, der forløb udramatisk – dog med lidt kø pga. vejarbejde mellem Hannover og Hamburg. Vi var hjemme i Søborg kl. 20.00 hvor Pippi tog imod os! En dejlig ferie var slut.