Site Overlay

Sidste dag i Hamburg

Vi stod op kl 8 og spiste morgenmad. Det er bare super fedt at have sit eget køkken så vi proppede bare de frosne boller i ovnen og spiste.

Efter morgenmad kørte vi kl 10 ud til Boesner, der lå i en gammel godsbane bygning i Altona. De havde desværre ikke det papir, jeg efterlyste, men det var alligevel et besøg værd alene på grund af beliggenheden.

Et stop på havnen ved “Dockland” som vi besteg og nød udsigten over havnen.

Så blev vi enige om at vi ville hjemad og kørte ud af Hamburg. På vejen mødte vi er skilt mod Blankenese og jeg udbrød at det var et lækkert sted som jeg aldrig havde været. Ditte var spontan og ville derud så vi kørte derud.

Undervejs kom vi forbi nogle af de største palæer jeg har set.

Derude kørte vi efter en hyggelig café der lå med en formidabel udsigt, men da vi nåede frem var den ikke åben endnu. Så fandt vi en p-plads og gik ned til vandet gennem husene der lå tæt på skrænten. Det var meget hyggeligt! Vi endte på en landgangsbro hvor der lå to restauranter. Her fik vi frokost mens vi kikkede på livet der sejlede forbi.

Man kunne blandt andet se over til Airbus fabrikken og vi var heldige at se “guppyen” lette.

Så gik vi retur til bilen og kørte nordpå mod Citti hvor vi købte en ordentlig gang kattemad.

Hjemme i Søborg kl 20.00.