Vi havde aftalt at mødes kl, 09.00 og Carla var oppe allerede ca. 7.30 hvor hun skulle i bad. Efter at have ventet længe fik hun så endelig lov til at gå ind og høre om Steph og farmor var oppe og de kom over til os kl. 09.00.
Vi kørte ned til Karstadt i Osterstrasse og besøgte Aldi hvor farmor lige skulle købe lidt kaffe. Kl. ca. 10.00 kørte vi mod “Energiebunker” som er en tidligere flak-bunker, der er konverteret til et miljøvenligt kraftværk der drives af solceller og jordvarme. På toppen af den ligger en lækker cafe – Vju, som vi skulle spise brunch på. Vi fik parkeringsplads lige neden for bunkeren og var der som nogle af de første kl. 10.30.
Lækker branch – virkelig god. Lækre hjemmelavet tilbehør i høj klasse. Kan virkelig anbefales.
Vi nød udsigten og stemningen og kørte ca. kl. 12 over til Elphi – som vi havde kunnet se fra bunkeren – og gik op til Elphi Plaza, der er en udsigtsplatform med en fantastisk udsigt over Hamburg og især havnen. Martin gik dog over til “Massimo Dutti” hvor der var udsalg og købte tøj.
Dernæst retur til hotellet og hente Martins (Lisbets) bil.
Så gik turen nordpå og jeg havde lagt et stop ind i Cittipark Lübeck, men der var simpelt hen så mange mennesker at det ikke var nogen fornøjelse så vi kørte videre til Puttgarden hvor vi købte ind i Bordershop.
Spiste lidt snacks på færgen og var hjemme ca. kl. 22.00 her i Søborg. Farmor var træt!